
1.e på Frederikssund Gymnasium består af 36 elever. De er dog kun samlet 40
pct. af undervisningstiden.
Foto: Steen Wrem
Hele 36 er de, der har valgt naturvidenskabelig studieretning, og derfor har
skolen valgt at presse dem ind i det eneste lokale, hvor de alle lige akkurat
kan være. Både Alexander, Line, Lasse, Sandra og de 32 kammerater. Skolen har
også tilført klassen ekstra 50 pct. lærerressourcer, så klassen kan deles op i
to hold, når den opholder sig i mindre laboratorier. Det er billigere end at
dele klassen op i to på hver 18 elever.
»Vi kunne vælge at sige til eleverne, at de ikke får den studieretning, som de
ønsker, men at de kan blive optaget. Derfor har vi valgt at gøre alt for at
opfylde deres ønsker, og derfor er de flere i klassen. Til gengæld har vi
investeret i de ekstra lærerressourcer i stedet for at oprette to klasser,«
fortæller skolens rektor Sussie Staun.
30 elever pr. klasse
Eleverne skal denne eftermiddag regne det absolutte nulpunkt ud på en graf og
finde en bestemt temperatur. Deres underviser, Lisbeth Larsen, giver nogle
fælles beskeder, inden eleverne fordeler sig rundt omkring på skolen for at gå i
grupper. Hun synes godt om skolens løsning med den store 1.e- klasse, så den
”kun” er samlet 40 pct. af tiden.
»De nyder langt hen ad vejen en uhørt luksus, fordi de er delt i hold. Problemet
er mere vores andre klasser, hvor der er 30 elever i klasserne. Så er
smertegrænsen overskredet. Jeg kan ikke nå at have kontakt med 30 mennesker på
en time. Så problemet er ikke, at vi har én klasse på 36, fordi vi har lavet
dette forsøg, men mere de andre store klasser« fortæller Lisbeth Larsen.
Ifølge en undersøgelse som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) har
foretaget, indeholder 665 klasser i dag flere end de 28 elever. De senere år er
antallet af elever i gymnasieklasserne vokset, fordi det tidligere loft på
maksimalt 28 elever er fjernet, og fordi mange gymnasier oplever, at de skal
spare. Samtidig vil de gerne optage så mange elever som muligt, så der kommer
flere penge i kassen.
Frederikssund Gymnasium modtager et ekstra tilskud pr. elev, fordi det ligger i
et udkantområde. Det er rektor Sussie Staun glad for, ellers ville det ikke
hænge sammen, men hun mener, at klasser på 30 elever er i overkanten.
»Generelt er de fleste lokaler jo bygget til omkring 24 elever. Havde vi nogle
større rum med gode bordopstillinger, kunne vi godt have forsvaret at have 30 i
klassen,« siger rektoren.
Overset af læreren
De store klassekvotienter er faldet både elever, lærere og rektorer for brystet,
fordi det ikke hænger sammen med regeringens målsætning om at øge fagligheden.
»Alt tyder på, at jo færre elever, desto højere faglighed. Kvaliteten i
undervisningen bliver forringet af så mange elever i klasserne,« siger Gry
Poulsen, der er formand for DGS.
Men undervisningsminister Bertel Haarder (V) mener, at det kan være til gavn at
variere mellem forskellige holdstørrelser.
»Og når man medregner valg- og studieretningshold er klasserne ikke
gennemsnitligt større. Desuden har gymnasierne selv valgt deres
klassestørrelser, og jeg vil ikke tage den valgfrihed fra dem,« siger
ministeren.
Mikkel Aaen kom ind i 1.e som elev nr. 36. Han er forbløffet over, hvor godt det
går, selv om han flere gange har følt sig overset af læreren.
»Jeg var ved at få et hjertestop, da jeg hørte, hvor mange vi var. Men det går
faktisk godt. Det store problem er dog, at én lærer ikke kan holde styr på så
mange elever ad gangen,« siger Mikkel Aaen.
Hans klassekammeret Asger Fuhr Høyer gik før gymnasiet i en folkeskole med kun
22 elever.
»Nogle gange er det irriterende, hvis man ikke får sagt noget i en time. Men når
vi er opdelt i hold, fungerer det fint,« siger Asger Høyer.
Kilde: Jyllandsposten arkiv 06.10.07 Danmarks største 1.g bliver forkælet Af PUK DAMSGÅRD ANDERSEN