Rektor
Sussie Staun Pallesen.
Frederikssund Gymnasium skal ikke kun være for de elever, der kan regne med faglig hjælp fra mor og far. Den nye gymnasiereform fra 2005 stiller større krav til selvstændighed, men det skal ifølge rektor Sussie Staun Pallesen ikke ramme de elever, hvis forældre ikke kan hjælpe
Frederikssund Avis 26.6 2008. Af Martine Bentsen. Foto: Finn Jørgensen.
I denne uge blev de første reformstudenter udklækket. De er resultatet af den nye gymnasiereform, der trådte i kraft i 2005. En reform, der har været udskældt, men som også er udnævnt til den vigtigste i nyere tid.
Også på Frederikssund Gymnasium har reformen slået igennem, og selvom rektor Sussie Staun Pallesen er glad for reformen. så mener hun også, at reformen på visse punkter ikke er fyldestgørende.
"Nu har vi prøvet at køre reformen igennem, og der er helt klart stone krav til elevernes selvstændighed, og til deres arbejde med problemformuleringer, gruppearbejde og projekter i det hele laget. Det er nogle koder, der skal knækkes, og der er store forventninger om, at forældrene kan hjælpe deres børn fagligt, og det kan alle forældre ikke," siger Sussie Staun Pallesen. "Dem, der kommer igennem er de stærke. Det kan være, at vi har tabt nogen undervejs, fordi det har været et forvirrende forløb at indkøre den nye reform, og det er derfor, at vi nu forsøger at handle, så vi kan rette op.”
Med en ny handlingsplan for det kommende skoleår har Frederikssund Gymnasium derfor blandt andet lagt vægt på, at der skulle være flere tilbud til elever, som ikke har mulighed for at få faglig hjælp hjemmefra.
"Det skal ikke være en forudsætning for at være elev her, at ens forældre kan
hjælpe en med der faglige. Ud over at vi vil hjælpe elever med særlige
forudsætninger, så vil vi også gerne være et gymnasium, som støtter elever med
knap så gode muligheder hjemmefra." siger Sussie Staun Pallesen.
I handlingsplanen lægger man derfor op til flere mål målrettede lektieværksteder
og kurser i projekt- og synopsis-skrivning. Og det er flere elever glade for.
"Det vil være aktuelt for mig. men også for mange andre, og mit ønske er, at
kurserne bliver udbudt i starten af året. så man kan gøre brug af det tidligt,"
siger Lasse Hansen, der går i 1.e som er en naturvidenskabelig klasse. Han
understreger, at han indtil nu har hentet hjælp fra medstuderende. Det samme har
Henriette Juul og Julie Christoffersen, der begge går i 2.d, som er en
samfundsvidenskabelig klasse
"Jeg har hentet hjælp fra andre elever og lærerne i blandt andet grammatik,"
siger Julie Christoffersen. "Mine forældre har været gode til at hjælpe, men det
har været svært at lære at disponere sin tid og få slået hul på den nye
gymnasiekode," siger Henriette Juul.
En anden ting, som eleverne har savnet har været en bedre forståelse af
elevernes individuelle kundskaber. Derfor har man allerede i dette skoleår haft
mentorsamtaler mellem lærere og elever, og det fortsætter man med i næste
skoleår.